banner

Totalrådgivning

Totalrådgivning handler om, at I får bygherrerådgivning, som dækker alle dele af jeres byggeprojekt fra start til slut. Hvad end det er teknisk, arkitektonisk eller økonomisk, så får I altså hele rådgivningspakken, som i sidste ende sikrer jer, at der er 100 % styr på jeres projekt. Totalrådgivningen er med andre ord med til at styre tid, kvalitet og økonomi, så I har overskuddet og overblikket til at fokusere på jeres ønsker og behov.

Arkitekturlab har gennem mere end 8 år ydet totalrådgivning til byggeri af alle typer opgaver, store som små. Vi er en rådgivende arkitekt- og byggeteknisk virksomhed med stærke faglige kompetencer inden for totalrådgivning. Faglig kvalitet gennem erfaring og engagement er de ord, som vi har arbejdet ud fra, siden virksomheden blev grundlagt i 2010.

Med Arkitekturlab som totalrådgiver behøver I ikke andre samarbejdspartnere. Vi sikrer jer bl.a. et fuldt overblik over jeres projekt gennem hele forløbet, så I ikke skal bekymre jer om deadlines og aftaler med entreprenøren. Her leverer vi højt kvalificeret byggeteknisk rådgivning og sparring med afsæt i en organisation, der på én gang rummer solid og kompetent faglig indsigt og tværfaglig nytænkning. Vores mindre størrelse betyder, at vi er fleksible og kan give dit byggeprojekt den opmærksomhed, det fortjener.